Strande

 

Costa Blanca kan oversættes direkte med Den hvide Kyst. Navnet kommer af de meget fine strande der findes i kystområdet. Costa Blanca har nogle af Europas bedste strande. Der er i området 7 EU strande med det eftertragtede blå flag. På strandene er det muligt at købe alle mulige forfriskninger, og alle strandene er forsynet med førstehjælpsposter, og de fleste har fast tilknyttede livreddere.

 

Det strandområde der ligger tættest ved vores lejlighed (12 km) er stranden ved Guardarmar de Segura. Stranden er meget bred, med fint sand, og en flot strandbund stort set uden sten. I højsæsonen kan det være lidt vanskelig at finde en p-plads tæt på stranden, da husene og hotellerne ligger tæt på stranden. Billedet her til venstre er taget en aprildag, og på det tidspunkt har man stranden næsten for sig selv. Til gengæld er vandet  på dette tidspunkt af året stadig lidt kølig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved Torrevieja finder man stranden Playa de la Mata, som er den længste i Torrevieja. Der er en stor flot promenade med palmetræer og fint gyldent sand. Stranden ligger ved Laguna de la Mata Reserve, som er en saltmarsk som er et besøg værd. Det kan være lidt besværligt at finde p-muligheder i højsæsonen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Los Locos / El Salaret stranden ligger også i Torrevieja. Stranden ligger i byen et stykke nord for havnen. Stranden er ca. 700 m lang og ca. 25 m bred. her er alle faciliteter, incl. parkeringspladser og hjælpemidler for handicappede. Stranden kan blive noget overfyldt i højsæsonen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Playa del Cura stranden i Torrevieja er yderst populær fordi der er mange legemuligheder for børn, udlejning af hængekøjer, brusere og meget mere. Røde Kors overvåger stranden og de badende, og er er rige muligheder for at få forriskninger. Stranden er beliggende i nærheden af Club Nautico, og ligger begstavelig taget midt i byen. Stranden er ca. 500 m lang og 25 m. bred.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flamenca Playa ligger ca 10 km. syd for Torrevieja en smule syd for Punta Prima. Stranden er meget flot, og med fint sand næsten som i Sahara. Stranden er meget populær i højsæsonen, og der er fuld service på stranden. Tæt på stranden findes der restauranter og barer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Playa La Zenia ligger mellem Playa Flamenca  og Playa Cabo Riog.

Stranden er en spændende strand, med fint sand og naturlige små bugter, og der findes også klipper og små private områder. I området er der vel-anlagte stistystemer, som fører ind i et spændende bagland med restauranter og barer. Der er kun få minutters kørsel til den berømte golfbane Villamartin.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Playa Cabo Roig er endnu en af de flotte strande med dejlig blødt sand, og alle tænkelige faciliteter. Der kan lejes liggestole, parasoller, jet-ski og vandcykler. Ligger lidt syd for Playa La Zenia.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mar Menor som ligger ca. 25 km. syd for Torrevieja er Europas største saltvandssø, med et areal på 170 km2. Den maksimale vanddybde er på 7 m, og det gør søen til et ideelt sted at bade. Vandtemperaturen er her ca. 4 grader over normaltemperaturen, hvilket gør at det er et ideelt sted uden for højsæsonen. Den nordlige del af søen er specielt lavvandet, og det har gjort den til et af de vigtiste vådområder i Europa med et rigt og varieret dyreliv. Der er mange strande rundt om søen, og de er et besøg værd.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I den nordlige del af Mar Menor ligger byen Lo Pagán. Her udvindes der salt, og en strandpromenade (dæmning) adskiller det ekstremt saltholdige vand fra resten af søen. Begyndelsen af strandpromenaden er kendetegnet ved en gammel mølle. På bunden af den saltholdige sø findes der sort, blød mudder, som virker rensende på huden. Fra strandpromenaden er der bygget badebroer ud i den saltholdige sø, så man endt "tørretid" kan vaske mudderet af igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Inden man går i "mudderbad" skal huden renses. Det gøres bedst ved, at man lægger sig i blød i en af "salt-kanalerne". Her er saltkoncentrationen på niveau med Det døde Hav, og selv om dybden kun er 20 - 30 cm., så er det faktisk muligt at flyde. Efter en halv times tid i blød, så er man klar til at blive smurt ind i mudder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er brødrene Olesen ved at smøre sig ind i det sorte mudder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

      

         Hjem              Hus                Strand           Oplevelser           Golf